A China Theme - from my diary

2009-2026: Now and then

I årene 2009-2016 esøgte jeg Kina ni gange. Herefter fulgte en pause på 8 år før mine sidste besøg i 2024-25 og 2026.

Meget - rigtig meget er ændret i de år og særligt fra 2016-2024. På siden her samler jeg nogle temaer, som kan illustrere den udvikling Kina har gennemgået, og som jeg har oplevet på mine rejser.

Highspeed-Rail

Publiceret: 22-04-2026

1. HSR-eksplosionen (High-Speed Rail)


I 2009 var Kinas HSR-netværk nærmest ikke-eksisterende, da den første linje mellem Beijing og Tianjin på godt 100 km netop var åbnet i forbindelse med OL i Beijing i aug. 2008.
  • I årene 2009-2012 var togrejser langsomme og død besværligt da papir billetterne skulle afhentes på særlige billetkontorer osv.
  • I 2016 var udbygningen af HSR netværket nået op på 22.000 km - med en max hastighed på 300 km/t. med den generation af HSR tog som hedder CHR (Harmoni)
  • I 2026 er situationen ganske forandret. Kina har nu 50.000 km HSR netværk - eller mere end resten af verden tilsammen. Man kører nu med egne udviklede Fuxing-tog, som kan køre 350-400 km/t. Hastighederne på over 300 km/t er begrænset til bestemte strækninger. Fra Beijing til Wuhan kørte jeg i år 350 km/t.
  • Ikke mindst er det nu blevet supernemt at købe og administrere sine togrejser. Man kan selvfølgelig bruge WeChat og trip.com, men jeg finder at platformen China Train Booking er absolut bedste løsning. Der anvendes ingen fysiske billetter , som udlænding er dit pas din billet . Passet scannes ved indtjekning på banegårdene og det er det :-)

HSR stationerne - out of spaceodessy


en ting er fornøjelsen ved at køre med syper moderne højhastighedstog som nærmest glider hen ad skinnerne - ingenbumblen her som hos DSB ;-) Men et andet er at opleve de kinesiske HSR-stationer!

Guangzhou South Railwaystation

Siden 2008 er der bygget eller opgraderet mere end 1.000 stationer til at håndtere HSR-togene. Det svarer til at en ny station er åbnet hver 4. eller 5. dag siden 2008.
  • Vertikal integration
    De nye HSR stationer er bygget i 3-lag. Nederst metrosystemer, i midten ankomst- og øverst afganghallerne.
  • Sikkerhedstjekket (The Check-point):
    I 2008 var sikkerhedskontrollen ofte en lille luge eller et løst bord. I dag er det integrerede lufthavns-lignende checkpoints med AI-kameraer og pas-scannere, der er bygget direkte ind i arkitekturen. Jeg har ikke stået i kø for tjekin eller scanning af baggage på kinesiske stationer. Stationerne er netop indrettet til at betjene mange rejsende på én gang.
  • Lyset og rummet:
    De nyeste stationer bruger enorme mængder naturligt lys gennem de karakteristiske bølgeformede tage. Det er en markant forskel fra de mørke, tunge beton-stationer, man så tidligere.




Tilbage til dagbogen