China Diary 2016

Årets rejse er stærkt udfordret af de fortsatte oversvømmelser i det centrale Kina langs Yangzi-floden. Vores planlagte besøg i Wuhan må øjensynligt udskydes - og ligeledes turen til den sydlige Guangxi provins. ... vi ser hvad der sker ..

Afrejsen fra København blev lidt turbulent .... Jeg opdagede , heldivis straks efter vi havde tjekket baggagen ind, at jeg havde glemt min mobiltelefon! Kan du forestille dig det - 3 1/2 uges ferie uden mobilen - nej vel. Så det var en taxa hjem og retur til lufthavnen, så havde jeg også mobilen med .
Der var endnu en overraskelse i vente ved gaten. Jeg havde udtrykkeligt bestilt sæder ved vinduet og gang (G-H) , men opdagede at vi havde fået sæderne (C-D) midt inde i midterrækken! Det ville jeg bare ikke kunne holde ud.
Har på alle tidligere rejser til Kina været tidligt nok ude til at få pladser på række 31 ved nødudgangen og dermed med god plads til benene. ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud. Fik opgraderet os til SAS Plus - og fik god plads og lidt bedre service med i købet .

Ankom Beijing kl 6 morgen dansk tid , 12 middag kinesisk tid. Jeg var i alvorligt negotinunder skud og fik hurtigt røget et par cigaretter, før vi tog metroen ind til byen. Havde lagt mit Canon spejlrefleks ovenpå min kuffert, med det resultat at da toget satte i gang, trillede kufferten lige 10 cm , men det var nok til at kameraet trillede videre ned på gulvet. Det er sket før at jeg har tabt kameraet uden at der er sket noget ved det. Men alene lyden foralte mig straks at dette ikke var som tidligere. Lyden af glas der splintres ! Først håbede jeg det bare var UV filtret , men hele linsen var slået skævt og virker ikke længere ... æv- æv og atter æv :-(

Vi bor på Novotel Hotel i Chongmenwen distrektet ( lidt syd -øst) for centrum. Da vi kom til hotellet glædede jeg mig til at se hvormange delinger jeg havde fået på Facebook af siden her. Men blev jo lidt skuffet da jeg så at heller ikke Facebook -plugin'et som viser antal Shares vises i Kina - så det kan jeg desværre ikke se ...

En ting som jeg tror mange andre turister end jeg vil savne i Kina er muligheden for at spise udendørs. Man kan ikke forvente at man i kinesiske storbyer kan gå rundt og så tilfældigt finde udendørs servering. Langt de fleste restauranter har udenlukkende indendørs servering og ligger tillige ofte på 2-3 sal i en større bygning. I aftes endte vi efter konens forespørgsler hos hotelpersonalet op i et stormagasin som havde en slags 'food-street' til de handlende. Meget ucharmerende. Vi fik nogle retter fra Chongqing-køkkenet som var nærmest uspiselige stærke. Til gengæld billigt - 4 kr for en stor potion nudler.

Jeg har ofte her i Beijing tænkt tilbage på mit første restaurantbesøg i Kina i april 2009. Nu ville jeg finde stedet . Vi tog en taxa til det hotel jeg boede på dengang, og derfra fandt jeg med usvigelig sikker stedsans det lille stræde med utallige udendørs restauranter - den type hvor gæsterne sidder på taburetter og al affald fra spisningen smides på jorden. Restauranten fra 2009 lå der stadig og vi fik bestilt grilled lam , grøntsager og kartofler som ble tilberedt på en stegegrill på bordet. Det smagte vidunderligt og ned røg også 3 store fadøl.
(Stedets visitkort er oploadet under billeder fra 2016)

Æv æv æv - nu kan man heller ikke bruge Gmail i Kina, ligesom Facebook, Google og YouTube er blokeret.
Hvis du vil skrive til mig kan du bruge min gamle e-mail adresse:
otto@leholt.dk

Vi har været tre dage i Beijing og har hver aften spist på gade-restauranten som jeg tidligere havde besøgt i 2009. Dengang var der kun den ene restaurant i strædet, men idag er der mange. I følge chefen var boomet kommet efter OL i 2008, men altså endnu ikke materialiseret sig da jeg var her i april 2009.
Nå men restauranten har 20 ansatte , og man arbejder fra 10 formiddag til 24 midnat. Pigen der serverede for os og grillede vores mad , tjente 3000 yuan om måneden og fik derudover fri kost og logi af arbejdsgiveren. Hun var, ligesom flere af de øvrige ansatte , migrantarbejder og tilhørte dermed den 'flydende arbejdsstyrke' på ca 200 mio. mennesker som for en tid har forladt deres hjembyer for at tjene penge i storbyerne i Kinas kystprovinser. Pigen her var fra Hebei, mens den ældre mand som passede optænding mv af grills var fra Shandong - og opfordrede os selvfølgelig til at besøge Shandong, Konfutzes hjemsted og tillige hjemsted for flere af Kinas 'hellige bjerge'.
De ansatte i restauranten boede i en lejlighed / ejendom som restauratøren ejede. Skulle man leje it værelse i denne Hutong , var prisen ca. 1500 yuan / mdr for ca 10 m2!!
Iøvrigt fik vi oplyst at m2 prisen på attraktive lejligheder indefor Ring 2 nu er på ca 100.000 yuan.

Chefen kunne endvidere fortælle at grillrestauranterne ikke havde myndighederne velsignelse, da man var utilfreds med luftforureningen fra trækulsgrillene. Jeg vil også sige at efter tre aftner i røgen fra trækullene kan man måske nok trænge til luftforandring;-)

Vi havde egentlig tænkt at vi skulle flyve direkte videre fra Beijing til Wuhan, men måtte jo aflyse vore booking pga vejret. Det blev i stedet til tre nætter i Beijing. Havde fundet et hotel – Novotel ved Chongmenwen Metro station , som lå på linje 2 som kører fra Dongzhimin, endestationen for Lufthavns ekspressen. Men havde glemt at på nogle af de gamle metrostationer er der ikke lavet rulletrapper. Så vi måtte slæbe vores alt for tunge kufferter op fra dybet.

Novotel Hotel var noget outdated – dvs interiør mv var nok 15-20 år gammelt. Eftermiddagen gik med at sove og om aftenen fandt vi ned til mit gamle hotel , Qianmin Jianguo og omtalte gaderestauranter. Morgenmadsrestauranten stor og med en forfærdelig akustik som sammen med en uhensigtsmæssig indretning bidrog til det almindelige kaos. Jeg spiste 4 spejlæg med bacon for ligesom at holde kolesterol tallet oppe. Vi gav 733 yuan for værelset – og det var det ikke værd.

Qianmin Hotel er langt bedre og prisen kun 628 yuan for excecutive Business room som det så flot hedder. Qu fik lettet sin kuffert for diverse gaver til familien, ved hjælp af et bud som kom til hotellet og afhentede gaverne. Pakning og udsending til alverdens steder i Kina kostede mindre end 100 yuan, og vores baggage var samtidigt lettet for en betydelig byrde

Mandag morgen tog jeg til parken med Himmelens Tempel og gik rundt i parken og så p folk der lavede morgengymnastik, Tai Chi m.v. Senere hentede vi togbilletter på Beijing West Railway Station, kørte til Tian’anmen pladsen og tog de obligatoriske billeder. Qu ville meget gerne i Forbidden City, og selv om jeg ikke var begejstret for det, så tog vi turen igennem det en kilometer lange palads, men uden afstikkere til side gemakkerne ;-)
Herefter gik vi (!!) til Wangfujie (shoppingsgade og gågade) . Vi havde to små projekter der sku ' ordnes – jeg skulle besøge Canons servicecenter og Qu skulle have skiftet glasset på sin Iphone. Vi brugte nok et par timer på dette men fik intet ud af det. Vi kom 5 min efter at Canon Service var lukket, og kørte derefter i taxa en halvtimes tid til elektronik Mekka’et, Xidan. Her fik min kone den besked at hun kunne købe en ny Iphone ;-)

Aftnerne tilbragte vi som tidligere fortalt i den lille gyde med grill restauranterne umiddelbart tæt på Qianmin Jianguo Hotel.
Her sov jeg helt fantastisk godt i de to nætter vi havde her. Det er almindeligt i Kina at madrasser er meget meget hårdere end vi kender det i Danmark. Ohh hvilket liv kunne man ikke leve om man havde en sådan madras derhjemme … kom nu for h….. Lars Larsen ;-). Nå vi må se om vi finder ud af noget denne gang, med at få sendt en ordentlig madras til København, nu Lars Larsen ikke kan.

Tirsdag formiddag tilbragte jeg af samme grund i sengen mens jeg fulgte Republikanernes Partikonvent. Kl 14.00 kørte vi med højhastighedstog de godt 4 timer til Xi’an, hvor vi skal besøge min kones datter og svigersøn.

Netop som vi forlod Beijing mandag eftermiddag var det begyndt at regne. Regnvejret fortsatte flere hundrede kilometer mod syd mens vi susede afsted med 300 km i timen. De tunge grå og mørke skyer begyndte først at forsvibde da vi nærmede os Xian . Dagen efter kunne vi se på Tv at Beijing var ramt af oversvømmelser og man frygtede at Kulbjerget bag ved Den Forbudte By ville styrte samme under presset fra vandmasserne.
Vi er heldige , som vi rejser mod syd er uvejret på vej mod nordøst.

Vi har nu været et par dage i xi'an hvor vi denne gang bor i Yangzis og Xiaohus nye lejlighed. Lejligheden er på 150 m2 og har kostet 1,5 mio. yuan + ca 500.000 yuan for klargøring og indretning . Lejligheder (nybyggede) sælges uden nogen form for installationer (el, vand, sanitet etc) . Lejligheden ligger i et helt nyt boligområde i det sydlige Xian - ca 10 km fra centrum . Området er enormt, og som gæster har vi det problem at taxa chaufførerne ikke kender området særlig godt, da her indtil for få år siden kun var rismarker. Hertil kommer at det er et boligområde som pga priser er forbeholdt den bedre middelklasse og de har alle bil og bruger derfor sjældent taxa i området her.
Det fik Qu og jeg at mærke i aftes da vi skulle alene hjemfra centrum . mens turen ind havde taget 10-15 min, så tog det 2 timer og tre forskellige taxaer at finde tilbage til boligområdet her i det sydlige Xian. Den første chauffør opgav pga af trafikken , og vi spiste aftensmad og tog en ny taxa senere. Han var meget ihærdig og mente at han kendte området , men måtte til sidst opgive. Endelig fik vi en taxa som havde navigationssystem i bilen ... men som alligevel kørte forkert flere gange. Man skal jo også kunne læse kortet og forstå henvisningerne. Vi var endelig hjemme 23.30 efter mere end 2 timer ;-)

Xiaohu og Yangzi bor i deres gamle lejlighed , men har tillige en 3. og mindre lejlighed i nærheden af Yangzis arbejdsplads ( Bank of China). Det sidste er nødvendigt fordi Yangzi ofte arbejder meget sent- forleden aften var den helt galt - da var hun først færdig kl 01 om natten! Xiaohu kører i bil til sit arbejde (bygningsleder) og får derefter sin chauffør til at hente Yangzi og køre hende til arbejde.
Deres nye lejlighed er indrettet efter det som er meget 'moderne' i Kina, nemlig det de kalder 'ameriksnsk stil' , men som vel mere ligner det der var moderne i Europa i slutningen af 1800-tallet blandt borgerskabet. Hertil store tunge gardiner og lysekroner, af den slags man ikke længere ser i Danmark. TV'et er selvfølgelig det største der findes ;-)

Lejligheden stod færdig indrettet for godt 3-4 mdr siden og køkkenet bærer præg af at her sjældent - meget sjældent - bliver lavet mad. Som de fleste kinesere laver man aldrig morgenmad hjemme. Morgenmaden er jo ikke cornflakes eller Müsli med mælk, men til beredte retter som folk ikke har tid til at lave hjemme. Frokost fås på arbejdspladsen og ofte også aftensmaden ellers indtages den på en af de tusinder af små gadekøkkener eller - som tilfældet vist er for Yangzis - på de bedre restauranter i byen.

Det er derfor også en udsøgt fornøjelse at gå ud og spise med Yangzi. Hun kender de gode restauranter og bestiller med stor sikkerhed et udsøgt udvalg af retter til os.

Lørdag flyver vi til Guilin i den sydlige Guangxi-provins sammen med Yangzi og en nevø . Vi skal derfra sejle ned af Li floden til Yangzhuo hvor vi bliver et par dage . Herefter går turen til Longsheng nord for Guilin hvor vi skal se på risterrasser. Jeg har været i Guilin og Yangshuo i 2010 , men ikke i Longsheng og mit besøg i både Guilin og Yangshuo var meget kort varigt.
nærste weekend kommer vi tilbage til Xian - jeg skal hente mine nye briller og vi lader også noget baggage står her. Hvad vi derefter gør ved jeg endnu ikke .

søndag tog vi på færdigpakket 'luxus' bådtur fra Guilin til Yangzhuo. Prisen var også luksuiøs med 500 yuan pr person. Blev hentet på hotellet , og kørt de 40 min til afgangsstedet på Li floden. Guiden formåede at tale i fulde 25 minutter over en stor-skrattende højtaler i bussen. Ligedele praktske informationer, formaninger og kommercielle tilbud , selvfølgelig på kinesisk. Vi var tre udlændinge i bussen resten kinesere. Ingen tog notits af hendes uafladelige snakken - mens jeg var ved at blive drevet til vanvid heraf... Færge lejet var helt nyt i forhold til det jeg husker fra 2010, og nu med sikkerhedskontrol osv.

Vi sejlende afsted i en fortilia (?)på 16 både med hver godt 100 passager. Turen tager 4 timer gennem de smukke og karakteristiske kalkstenbjerge i Guangxi-provinsen . Alle bjerge er navngivet og tilskrives lighed med det ene eller det andet. Som f.eks en gammel mand eller en ung kvinde, bjergsiden med de 9 heste , solen eller månen. Altsammen ting som er vanskeligt at se for det utrænede øje, og som sådan ikke ligefrem iøjnefaldende. Men kineserne elsker den slags. Jeg tilbragte et meste af sejlturen på øverste dæk, og fortrak kun til vores underafkølede VIP room for en gang i mellem at blive afkølet. Her er varmt - meget varmt.

I Yangzhuo blev vi modtaget af et infernalsk kaos af souvenir sælgere og en krøbling som lå og tiggede på trapperne . Med hænderne fulde af baggage og skubbet frem af menneskemængden var det umuligt at få en hånd i lommen efter nogle sedler til den arme mand.

Byen Yangzhuo er absolut charmerende - ikke mindst set med en udlændinges øjne. Dette er det græske Chania i 10. potens . Udover et eksorbitant antal af butikker med alverdens souvenirs, et kaotisk mylder af gadehandlere, er her noget så usædvanligt for kinesiske byer, som udendørs restauranter og cafeer. Om aftnen gik vi en turned af gågaden 'Vest gade' . Navnet associeres med at man her kan finde vestlige cafeer og restauranter . Her var der et nærmest klaustrofobisk mylder af mennesker alle vegne. Turisterne er her- som alle andre steder i Kian , kinesere. Jeg så ikke mere en 5-6 udlændinge i løbet af i går.

Jeg ville gerne have lejet en cykle og bare cyklet rundt i landskabet omrking Yangzhuo, men hverken Yangzi eller de er (nevøen) kan cykle ! Vi har i stedet hyret en chauffør som vi køre os rundt, og (desværre) vise os alle attraktionerne omkring byen. Vi er blevet lovet at vi kan stoppe når som helst og hvor som helst vi ønsker det. problemet kan dog være at jeg helst vil se det 'almindelige'mens den kinesiske familie gerne vil se den 'berømte' klippe, bjergtop eller drypstenshule ( jeg er bare totalt færdig med drypstenshuller;-) Nå - vi får se. I aften har vi VIP billettertil en gigantisk performance længere nede af Li jiang floden. Vi ses .....

Mandag d. 25.juli
vi havde lejet en bil med chaufør for en dag. Transport i Yangzhuo er dyrt . Taxaer kører uden at bruge taxameter og dagens billeje kostede ikke mindre end 350 yuan pr person - altså 1400 yuan (=1500dkr) . For den pris kunne man leje 5 biler på Kreta :-) ...og ikke mindst få lov at køre selv. Men det med kinesernes kørsel er et emne for sig .
Vi kom på 40 min. "river-rafting2 ... det var en rolig og dejlig tur , og derefter fulgte - ikke overraskende og ventet og frygtet - besøg i en drypstenshule (Dragon Cave) . Jeg havde flere gange prøvet at forklare min kinesiske familie at jeg gerne ville undgå for mange 'attraktioner' og meget hellere se noget 'ordinært' som en landsby eller blot landskaberne omkring Yangzhuo. Uden dog at jeg tror mit ønske rigtigt blev forstået. Da jeg forstod at vi nu skulle hen og se 'minority performance' , måtte jeg sige fra ; jeg skal f....ikke se mere minoritets optræden i farvestrålende klædedrager m.v. Vi skal til Dragon Hills i dag og se rismarker - her vil det formentlig vrimle med minoritets kultur og folklore.
Vi fik forklaret chaufføren at vi ville se noget 'almindeligt' og kom da også til den lille landsby Jiuxian Village. Her havde vi et par rolige timer - hvor vi sad og fik lidt at drikke ( iskaffe) og gik rundt og kiggede. Fandt et meget charmerende lille hotel , Secrets Garden , hvor man godt kunne bruge et par dage i fred og ro.

Om aftnen havde Yangzi fået VIP billetter til et kæmpe lys og performance show lidt uden for Yangzhuo. Showet var sat op af Zhang Yimou og udfoldende sig på Li-jiang floden med inddragelse af 5-6 omkringliggende kalkstensbjerge som illuminerede kuliser. Der deltog mere end 600 optrædende i forstillingen , alle folk fra lokale landsbyer samt nogle kunststuderende. Forestillingen var spektakulær som kun kineserne kan lave den slags . Vores chaufførs mand deltog i forestillingen som en af de hundrede bådmænd. Betalingen herfor var i dga 1200 yuan om måneden.
Forestillingen har været opført hver eneste aften siden 2003, hver aften med ca 2000 tilskuere.

....nå vi skal videre ... vender tilbage

tirsdag d. 26 / 7
Dagen gik stort set med turen op fra Yangzhuo via Guilin til Longsheng og rismarkerne ved Lonhji.
Vi havde hyret chayfføren fra dagen før - prisen for den 4 timer lange køretur var 550 Yuan pr pers. De første 100-120 km var af motorvej og de sidste kilometer var op og op og op af bjergskræningerne i Longsheng.
Lidt foruroligende med de mange stenskred undervejs. Den sidste kilometer op til vores hotel kunne man gå eller blive kørt i jeep. Vi valgte heldigvis det sidste, og slap med at gå de sidste godt 100 m op til vores hotel,
hvor vi var fremme 5 timer efter start i Yangzhuo.
Ok - det er ubestrideligt et flot sceneri, med risterrasserne som slynger sig op og rundt om bjerskråningerne. Markerne er anlagt tilbage i 1300 tallet hvor minoritetsbefolkningen (yaou) havde søgt tilflugt i bjergene her.

Vi er i Tiantou, Dazhai Village. Jeg tror at selve landsbyen ligger godt 100 m længere nede og heroppe er der udover vores hotel ét eller to hoteller mere. Hotellet er, som alle andre bygninger i området, bygget i træ efter traditionelle metoder, som givetvis ville interesse 'Bonderøven' Frank.
Der er også her gang i nybyggeri, givetvis til nye hoteller. Stedet her er absolut vanskeligt tilgængeligt - det var en relativ voldsom rystetur i jeepen de sidste kilometer og næppe noget der tiltrækker almindelige turister.

Jeg havde måske nok haft et stille håb om her at kunne finde fred og ro et par dage - sidde ved et bord, læse en bog og sådan. Men forholdene er ikke til det - selv om her er ganske få turister (kinesere) så skal der ikke mere end én kinesisk børnefamilie til at forstyre roen.

'Hotellet' er ret primitivt i forhold til hvad vi er forvente med, og hotellets fælles områder er samtidigt værts familiens private område og legeplads for familiens børn.

Ligenu er jeg mest stemt for at vi går de ture der skal gås her- og så tager tilbage til Guilin i eftermiddag - mon ikke også Yangzi vil bifalde en tilbagevenden til almindelig luksus;-)

Nå vi valgte heldigvis at blive oppe i bjergene. Luksus eller ej - så er det trods alt dejligt med et væsentligt køligere klima heroppe i 1300 meters højde, er det en 10-12 grader køligere end i lavlandet. Jeg gik ned i landsbyen og fandt et roligt sted med en stol og et bord og nogle der kunne servere lidt at spise og drikke. Havde samtidigt en pragtfuld udsigt over bjergene og rismarkerne. Så det var næsten som at sidde på en græsk cafe (det er jo nr ét) .
Har været op og ned til landsbyen nogle gange nu, og selv om det kan være anstrengende nok at slæbe sig selv op igen, så er det dog for intet at regne i forhold til de byrder andre må bære. Hvis man ikke selv magter at bære sin bagage op og ned er der lokale som gerne bærer turisterne kufferter og pakkenelliger.
Men der er også de der arbejder. Som nævnt er der en del byggeri i området af nye hoteller. Men her er ingen maskiner af den ene eller anden art . Alt jeg har set var simpelt hejseværk som transporterede en trillebør med mørtel
og af bjergsiden til en af byggepladserne. Herud over har jeg set cementblandere. Men alt transport af byggematerialer, hovedsagelig træ ,
foregår enten ved hjælp af æsler eller mennesker. Hvilket møjsomt slid og slæb det er at bygge noget som helst under disse forhold.


Jeg må beklage at jeg er uden nogen faktuelle informationer om socio-økonomiske forhold etc i området her. Man satser tydeligvis på at udbygge turismen i området, men hvad folk tjener og lignende ved jeg ikke...:-( Man høster dog kun rs en gang om året her, pga de lavere temperaturer, mens man i lavlandet i det sydlige Kina,
almindeligvis høster 2 gange årligt. Høst arbejdet forgår her - som andre steder- manuelt ligesom pløjning af jorden sker med såvel okser som mennesker som trækkraft.
Det sidste gælder vel specielt på de dele af terrasserne som er ganske smalle. Nogle steder kun en halv meter med 2-3 risplanter i rækken. På alle terrasserne står risen i vand , og hvordan og hvoledes man kan regulere dette, vandtilførsel og afstrømning mellem de - ja vel - flere hundrede lag af terrasser er mig en gåde ...?

Bygningsarbejderne får ikke løn for deres slidsomme arbejde her. De hjælper angiveligt hinanden med at bygge nye huse og får så mad til arbejdet.
Nå - kl 12 går vi ned og får en jeep til at køre os ned til busterminalen, hvor vi lejer en vogn til at køre os tilbage til Guilin og vores luksus hotel , Lijiang waterfall Hotel:-)

Lørdag 30/7
Torsdagen gik med at rejse tilbage til Guilin fra rismarkerne i Longji.
Undervejs ned fra hotellet gjorde vi stop og fik et par billeder af en Yao kvinde med godt 2 meter langt hår. En tradition blandt kvinderne her, at lade håret vokse hele livet. Vi fik samtidigt forskellige smagsprøver på den lokale te , og købte lidt Longji te med hjem.

Jeepen kørte os de næste 6 km ned af den noget ufremkommelige jordvej ned til busterminalen. Turen koster 150 yuan og de er godt givet ud. alternativet er at gå med sin baggage - og det ville vi næppe have klaret. Køreturen giver en ordentlig rystetur så man bagefter kan være i tvivl om hvorvidt ens indre organer endnu ligger som de skal. Vi lejede her efter en vogn som for kun 350 yuan kørte os alle fire de godt 100 km ned til Guilan og vores hotel.

Bilen var ny og det var chaufføren også. Det første var jo betryggende på den vis at han givetvis var forsigtig med sin nye bil og derfor ville køre ordentligt. Det gjorde han da også - vi kom fint ned af bjerget - en tur på godt 30 km. De næste 70 km skulle vi dog trækkes med at chaufføren også lige havde fået sit kørekort. Han kørte bare ulideligt langsomt og forsigtigt. Da bilen vist også var en tre cylinder eller dieselbil ( hvad ved jeg ....ingenting!) men den syntes jo dårligt at kunne komme i gang når vi havde holdt for rødt lys. Så træd da for h..... på den gaspedal .

Fire timer efter at vi havde forladt hotellet i rismarkerne var vi tilbage på vores 4-5 stjernede hotel i Guilin ved 16.00 tiden. Slappede af p det kølige hotelværelse og så nyheder osv. Om aftnen havde Yangzi fået den ide at vi skulle spise Hotpot , en specialitet fra Sichuan -provinsen som jeg aldrig har været vild med. en gryde med kogende olie stilles midt på bordet og så vælger gæsterne forskelligt kød, fisk eller grøntsager som man så lynsteger i den kogende olie. en af de rariteter som Yangzi og Qu havde bestilt denne gang var tørret eller størknet andeblod. Det kom i store tykke skiver som de herefter kogte i olien.

Fredag morgen gik jeg lidt ud og kiggede på byen - som er ganske charmerende , med masser af vand og grønne planter, parker osv. Men varmen er ulidelig selv tidligt om morgenen. å jeg fortrak hurtigt tilbage til hotelværelsets kølighed og nød de sidste timer i sengen med CCTV english News. Vi spiste frokost på en Thai restaurant og kørte derefter til lufthavnen hvor vi havde et fly 16.35 til Xi'an. En ung studerende som havde vinduepladsen fik vi til at tage en række billeder da vi fløj hen over Xi'an og ned mod lufthavnen som ligger godt 30 km nord for byen. Qu tilbød ham penge så han ikke skulle sove på banegården sådan som han havde tænkt sig. Han protesterede voldsomt mod dette tilbud om penge fra fremmede, men det lykkedes alligevel Qu at få givet ham 200 yuan.

Xiaohu hentede os i lufthavnen - heldigvis 5 min forsinket så jeg kunne nå at ryge en cigaret i fred og ro. Vi sov alle i den nye lejlighed i nat - men jeg har bestilt et hotel i centrum , hvor jeg tager ind her til middag i dag lørdag. Iaften skal vi ud og spise med xiaohu's forældre og søskende.

tilbage i Xi'an fredag aften sov vi hos Yangzi og Xiaohu. Jeg ville dog helst bo på hotel for at få lidt mere alenetid og ikke udfordre mine sociale kompetencer over evne. Fandt et sted på gågaden ved Bell Tower , men blev der kun en nat da værelset godt nok var rent, men også så sterilt , at man kunne tro man var blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk afdeling (hvilket jeg ikke er;-). Brugte nogle timer og en del taxa kørsel søndag morgen på at tjekke andre hoteller ud- det jeg manglede var ikke mindst CCTV News på engelsk. Det var desværre svært at finde ( hvis man som jeg - samtidigt skal have lov at ryge en smøg på værelset...uha uha da) Den endelige løsning blev at vende tilbage til en gammel traver , Bell Tower Hotel , i midten af midten af byen.
Bell Tower Hotel er det ældste hotel i Xi'an , og stammer tilbage fra Mao-tiden hvor det var forbeholdt partilederne. I dag kan det først og fremmest prale af sin beliggenhed og udsigten til Bell Tower. Det er derfor også et af de få steder i Kina hvor man vil kunne møde andre udlændinge. Men hotellet har (som vi andre...) sin bedste tid bag sig. Møblerne er gamle og ud daterede og de tykke gulvtæpper kunne man undvære.Som sådan er standarden langt under hvad man normalt finder i Kina. Men her bor jeg så igen . Det første værelse jeg fik havde tapet der var flosset og revnet, vandskader i loftet m.v. Jeg henvendte mig til manageren og viste hende et par billeder af forholdene hvorefter jeg blev opgraderet til en større og mindre nedslidt værelse.
Om aftenen havde vi middag med Xiaohus forældre og nogle af deres venner, samt lille Ka'zi og hendes nye kæreste. Xiaohus far var i rigtig godt humør og snart havde vi tømt en flaske Maotai (brændevin) . Han fortalte begejstret om hvordan han endnu nød en særlig status og agtelse i hans hjemby ( Bao'an) efter at vi havde besøgt byen i forbindelse med Yangzis bryllup i oktober 2012 ( se billeder derfra). I Bao'an ( hedder i dag Zhidan) er udlændinge et sjældent syn, siden Edgar Snow besøgte Mao og kommunisternes i 1937 da de endelig havde afsluttet Den Lange March. Ka'zi's nye kæreste var meget beleven og omhyggelig med sine skålhilsner, hvor han som traditionen foreskriver, sørgede for omhyggeligt at holde sig glas lavede end de han skålede med, da vi alle var ældre end han.

Søndag formiddag gik med at overføre billeder , komprimere og uploade - det tager en h....tid, ligesom også disse skriverier. Og når det hele skal laves på en lille bærbar går det bestemt ikke hurtigere for mig. Det er også grunden til de mange taste og slåfejl .
Søndag eftermiddag ringede Yangzi og spurgte hvad farve min Iphone 6 + skulle være !! Hun havde bestilt en ny Iphone til mig, men jeg skulle lige vælge farve. Adskillige forsøg på at tale hende fra denne ekstravargences mislykkedes selvfølgelig. Jeg fik dog ændret bestillingen fra en Iphone til den nye model af Huawei ( jeg er så p ..... træt af Iphone , Apple og ikke mindst deres skrækkelige filoverførsels system , som jeg lykkeligt har glemt hvad hedder) . Så det bliver til en ny Huawei 9 med Lecia linser. Det er ellers ikke fordi vi ikke er blevet rigeligt begavet - jeg fik Xiaohus gamle Canon EOS 7D som han alligevel aldrig brugte mere . Det er jeg meget glad for og ikke mindst efter at mit eget Canon D400 blev ødelagt den første dag i Beijing.

Iphone er i øvrigt på tilbagegang i Kina nu for første gang - hvilket ikke kunne undgå at glæde mig lidt da jeg hørte det i Tv forleden. De har dog solgt mere end 40 mio Iphones i Kina i årets første 6 mdr - men nu er Huawei og andre lokale modeller blevet stadig mere populære , idet de både kan det samme og mere til og er væsentlig billigere end Apples telefoner. Disse mærker solgte mere end 50 mio. stk i de første 6 mdr af 2016.

Alt er online her - når Yangzi skal bestille taxa og betale for varer i forretningerne eller bestille mad udefra så foregår det via hendes mobil ( Iphone ;-)

Xi'an er nok først og fremmest kendt i udlandet som byen man skal til for at se de berømte Terrakotta soldater, som vogter gravstedet for Kinas første kejser , QinShi huang di (221 f.kr) . Men Xi'an havde allerede i starten af Zhou-dynastiet (1047 f.kr -221 f.kr) været været hovedstad for Zhou kongerne. Det var så her, eller rettere godt 100 km herfra, at Qin-kejseren gjorde sig til hersker over et samlet og forenet Kina og dermed gjorde en ende på århundreders blodige magtkampe . Senere under Han dynastiet (206 f.Kr til 210 e.kr) er Xi'an også kejserbyen - under navnet Chang'an, i dynastiets første 200 år.

Under Tang (ca 600-900 e.Kr) er Xian igen hovedstad og var formentlig på det tidspunkt den største by i verden med 1 million indbyggere. Det var Asiens førende kosmopolitiske by, hvorfra Silkeruten udgik, og som bragte handlende fra Sydøstasien, Indien og Mellemøsten til Kina for at få del i de attraktive kinesiske varer som silke, te og jade m.m. Bymuren som den gang afgrænsede selve bykernen fra oplandet var hele 36 km lang, og altså langt større end den bymur som findes intakt i dag. Den nuværende mur blev bygget under Ming-dynasti et i 1300 tallet og er kun 13,4 km lang. Den grundlæggende mønster i gadernes symetriske og kvadratiske orientering omkring en noird-syd akse og en vest-øst akse er dog den samme som under Tang, og følger et byplanlægningsprincip som går endnu længere tilbage i Kina. ( I Danmark får vi lidt samme symmetri i Frederiksstaten omkring år 1700 - med Bredgade og St. Kongensgade kvarteret).
Vi forlader historien her - men du kan læse min ultra kort fremstilling af Kinas historie
To be continued .....

Som alle andre kinesiske byer har Xi'an gennemgået en enorm forvandling over de sidste par årtier. Endnu i slutningen af 1970'erne boede under 20 % af kineserne i byområder hvilket var helt usædvanligt lavt for et fattigt udviklingsland, som Kina endnu var på det tidspunkt. Siden er restriktionerne på flytning fra land til by blevet ophævet, og indbygger tallet i Xi'an er, som i andre kinesiske storbyer, eksploderet siden da. Mens der i år 2000 boede lidt over 4 mio. i Xi'an er antallet af indbyggere siden eksploderet til 8.7 mio. (2015) mennesker i selve byen og 13.4 mio hvis man medregner de omkringliggende distrikter.

Det er vel mit 4. besøg i byen siden 2010 og forandringerne kan ses fra gang til gang, ikke mindst under køreturen ind fra lufthavnen som ligger ca 35 km fra centrum. Mængden, størrelse og omfanget af de nye boligkvarterer af 20-30 etagers højhuse er simpelthen overvældende. Samtidigt pågår et løbende nybyggeri alle vegne , og man kan ikke undgå at tænke hvordan pokker alle disse boliger kan blive solgt eller udlejet? Det kan de da heller ikke pt. Mange steder får vi udpeget kvarterer som stå færdigbygget men uden beboere.

Også i Yangzi og Xiaohu's boligområde viser dette sig. Boligblokken de bor i har vel omkring 100 lejligheder men pt er det vist kun 5-10 af disse lejligheder som er beboet. Resten er angiveligt opkøbt i ren spekulations øjemed.

Mandag tog jeg en metro nordpå for blot at komme ud fra bykernen og se mig lidt om i forstæderne . Jeg stod af efter at have kørt 15-20 min og var kommet 10 km fra centrum. Det jeg mødte da jeg kom op fra metroen, var ligeså tæt bebygget og med samme menneskemylder som man ser det i centrum. Jeg var dog havnet på en af disse store boulevarder som man altid finder i Kina og kunne derfor gå godt 1 km eller halvandet uden at passere andet end boligkvarterer og banker. Kom derefter til et ældre boligkvarter, hvor jeg kiggede lidt på en markedsplads og derefter sad ved en kiosk og drak vand og en kold Nescafe på dåse. Jeg var gennemblødt af sved og har givetvist vakt et noget besynderligt indtryk på de forbipasserende kinesere som åbenbart ikke sveder i de 38 C. Jeg opgav videre udforskning af området og tog en taxa tilbage til centrum og fik god mulighed for at se den nordlige del af byen under den 40 min lange køretur (=11 km) .

Om eftermiddagen tog jeg den anden vej - denne gang til fods. Gennem Sydporten og ud på Chang'an Bei Lou. Spiste en sen frokost i Zhongmao Plaza (moderne foodstreet med 'vestlig' mad a la Rice and chicken curry) . Gik videre ned til 1. ringvej og zig zakkede ned til 2. ringvej . Efter de godt 5 kms byvandring i 35 C måtte jeg kapitulere og tog en taxa de sidste 5 km til Yangzis lejlighed. Qu gik i supermarked for at købe ind og lave mad, men da hun kom tilbage godt 45 min senere var jeg træt og kørte tilbage til Bell Tower ;-)

Netop som vi havde forladt Guangxi-provinsen var der en mindre jordskælv i provinsen og nu advarer Tv om at endnu en tyfon er på vej ind over det sydlige Kina, og dermed også Guangxi-provinsen. Tyfonen Nida forventes at være den væste siden 1983, så i Guangdong-provinsen forbereder man si g nu på det værste. Alt transport (jernbanen og fly) er aflyst og skoler lukkede og folk rådes til at holde sig indedøre. Vi her heldigvis nu langt fra de områder som tyfonen vil ramme.

Yang Jia Xie er datter af en af Xiaohu's søstre og er 9 år gammel. Jeg mødte hende første gang i 2012 til Yangzi og Xiaohus bryllup i Zhidian (Bao'an) . Hun var dengang som nu meget sød og charmerende. Hun bor nu i Xian efter at hun startede i skole for 3 år siden. Da hun har Houkuo i Zhidian har forældrene betalt et indmeldelsesgebyr på 60.000 yuan , for at hun kan gå i en offentlig skole i Xi'an , som jo ikke er hendes hjemby. Yang Jias forældrene har valgt en skole i Xi'an som skulle være bedre (!) end dem der var gratis for dem i Zhidian. De betaler også et årligt gebyr , men pt ved jeg ikke hvor meget.

Det er jo ikke et problem hvis man kan og vil betale, men for mange millioner migrantarbejdere er det netop problemet, at når de opholder sig uden for deres fødeby , har de ikke automatisk adgang til offentlige ydelser, herunder gratis skolegang for deres børn. Det er da også grunden til at langt de fleste migrantarbejdere lader børnene blive tilbage i hjembyen hvor bedste forældrene kan passe dem.

Qu og jeg havde Yang med rundt i byen i dag hvor vi besøgte to enorme møbelvarehuse for at finde den madras jeg i flere år har drømt om at sove på hjemme. Det var en tur på godt 5 timer , og Yang tog det hele med ophøjet ro og godt humør. Vi spiste frokost på en lille kinesisk restaurant efter at hun bestemt havde afslået at ville spise på KFC eller en MD som vi netop havde passeret. Hun bryder sig - heldigvis - ikke om vestlig fastfood.

Hun har - trods sine kun 9 år - sparet mere end 10.000 yuan op af sine lommepenge. Moren tager dog hendes kapitalbeholdning under sikker forvaring når beløbet runder et par tusinde. Pt havde hun derfor 'kun' lidt over 1000 yuan i sin sparebøsse. Det r jo meget karakteristisk for kineserne at den private opsparing er høj endda meget høj. Man plejer at sige at opsparings-niveauet er mere end 40 % af Nationalindkomsten.
Jeg har ikke fået gjort meget ved mit kinesiske sprog . Havde jo taget de første 7 af 8 moduller på studieskolen i 2010-11, men kan mindre kinesisk i dag end da jeg mødte Qu:- for 4-5 år siden :-( Nå men jeg læste lidt i lærebogen sammen med Yang og det har været rigtig sjovt - så hun er nu min foretrukne læremester, omend hun ikke holder sig tilbage med at storgrine over min ofte forkerte udtale af det ene eller andet.

Til aften havde vi hende med på en lille vestlig inspireret restaurant. Hun ville have en bøf. Hun fik en god bøf med dyppelse kartoffelmos mv. Hun lærte med det samme at spise med kniv og gaffel og ned røg bøffen, endda meget hurtigt. Bagefter spiste hun lidt mango-is, men opgav det hurtigt. Hun var stadig sulten og ville gerne have en bøf mere. Jeg tænkte det er da løgn , pigen har lige spist et voksent måltid! Hun fortalte dog at jeg ikke skulle tænke på hende som et barn , men som en der kunne spise , ligetil jeg ikke havde flere penge ;-)
Ok - efter ti minutter hvor hun fortsat mente at hun kunne spise en bøf mere, fik hun serveret sin anden bøf. Dog uden kartoffelmos, som hun ikke var så glad for. Jeg tænkte - den bøf får hun ikke spist.Men ned røg bøffen med samme hast som den første! Derefter fulgte jeg Qu g Yang hem til Yangzis ejendom og jeg kørte de kun 2 km til mit nye hotel (Ambassador International Hotel ) og har fred og ro til at berette denne lille historie.

Efter vi kom tilbage fra Guilin i fredags havde jeg egentlig regnet med at komme videre, og se et nyt sted inden turen går hjem fra Beijing på søndag.
Men hurtig tog den ene dag den anden, og egentlig var jeg også lidt træt af det meget rejser i på vores lille trip til Guangxi-provinsen.
Det var jo også bekvemt at blive i Xi'an i den forstand at vi kunne bo gratis hos Yangzi og spare penge, og ja , se familien. Mht det sidste så tillader deres arbejdstider dog ikke meget socialt samvær. De komme begge først hjem fra arbejdet efter 20 og ofte langt senere om aftnen. Jeg sov imidlertid ikke godt i deres senge som lige var på den hårde side og med sengetøj af et lidt uldent stof - langt fra det kølige fast vævede linned som jeg holder mest af.

Heldigvis valgte jeg derfor at flytte på hotel om lørdagen (Hundred Chain Business Hotel), dagen efter rundt og kigge andre hoteller og endte på Bell Tower hvor jeg blev to nætter. Tirsdag middag tog jeg ned til Yangzis lejlighed igen og troede, at jeg kunne sidde og læse lidt med Yang Jia , mens Yangzi og Xiaohu var på arbejde. Men næppe var jeg kommet ind ad døren, før bedsteforældrene ankom, og som nogle vil vide, er min sociale omstillingsevne meget begrænset. Egne planer måtte her vige for fællesskabet, og vi spiste kinesisk frokost ( mens jeg havde glædet mig til den lokale western / asia restaurant) . Hjemme igen i lejligheden - nu kom der en håndværker og skulle lave gasanlægget i køkkenet, og vi måtte derfor blive i lejligheden indtil han var færdig. Yangzi og Xiaohu kom tidligt hjem - dvs kl 20 - og efter at vi havde spist , besluttede jeg at jeg simpelthen skulle ha et hotel og have fred og ro og også tid til at skrive her, ordne billeder og i det hele taget være lidt mere selvstyrende end jeg føler at den private indkvartering giver mulighed for.
Jeg fandt et hotel på Ctrip som kun lå ca 1 1/2 -2 km fra Yangzis lejlighed. og kl 2200 brød jeg op. Nu insisterede man på at ville følge mig derhen , men dette fik jeg dog høfligst afslået.

Det var blot ned af Qujiang Bvld. og så til højre ved den første større tværgående vej. Med min usvigelig sikre stedsans kunne det ikke være lettere. Afsted gik det, men da jeg kom til den første tværgående vej , var det en motortrafikvej som gik under Qujiang Bvld. Det måtte være her jeg skulle dreje af og gik derfor ned til højre. Tjekkede hos nogle forbipasserende verdenshjørnerne og fik bekræftet at jeg var på rette kurs mod øst. . ? Ja den var god nok. Der var dog alligevel noget der nærede mig ..noget var galt. Jeg var tydeligt vis ikke på rette vej.

Spurgte en mand der stod og kiggede på sin flotte BMW om han kendte gaden jeg skulle til. Ja det gjorde han men det var ikke her. Derefter kørte han mig afsted i sin bil , men vi endte helt galt. Da jeg ingen internet forbindelse har udenfor hoteller og restauranter kunne jeg ikke vise ham min hotelreservation på Ctrip og havde - grundet den almindelige hjemlige tumult - ikke fået taget et screendump heraf inden jeg gik. Jeg måtte bede ham om at sætte mig af så jeg kunne finde et wi-fi.

Stod derefter på gaden et eller andet sted i det sydvestlige Xi'an. Gik lidt rundt indtil jeg fandt nogen der havde wi fi . Blev vist op på 4. sal i en ejendom i noget, som lignede et hotel, men var det ikke. Her fik jeg wifi-forbindelse. en kvinde serverede kogt vand og gik samtidig rundt og tilbød badetøfler til mig og de andre mænd i receptionen. Jeg takkede høfligst nej tak til tøflerne , røg en smøg og drak lidt varmt vand. Jeg havde nu fundet adressen på mit hotel og ville derfor videre. Bad dog lige om at låne toilettet inden jeg gik. En ung mand viste mig vej - og nu forstod jeg det med bade tøflerne. Jeg var endt op i en badeanstalt , og marcherede nu igennem bruse- og afvaskningsområdet og forbi de store dampbade, i ført mine store sko for at komme ud på toilettet.

Jeg fik hurtig en taxa på vejen og var 5 min senere på mit nye hotel , ambassador Internation Hotel - super lækkert :-) og sidst men ikke mindst ; vejen derhen havde i sig selv været en oplevelse, som jeg ikke havde fået, om jeg havde taget imod tilbuddet om følgeskab.

Fredag var vores sidste aften i Xi'an, og Yangzi havde insisteret på at vi skulle på vestlig restaurant, selvom både Qu o jeg på det kraftigste protesterede ; vestlig mad kan vi spise ret rundt, nu er vi i Kina og vil have kinesisk mad, som også er bedst for alle andre. Yangzhi ville formentlig blot vise os (mig) hvad man kunne i Xi'an mht. exklusive vestlig cusine. Så vores protester hjalp intet, og vi besøgte en meget eksklusiv restaurant i samme shoppingmall hvor vi havde besøgt den fremragende Hubei-restaurant et par gange tidligere.

Vi fik eget lokale - som det også er almindeligt på de bedre kinesiske restauranter , og tjenerne stillede vand på bordet sammen med menukortene. Det var tydeligt - og ganske forståeligt - at Xiaohu's forældre så noget skeptisk på alt det fremlagte service , glassene og de store stofservietter som tjeneren mente at han skulle placere i skødet på hver af gæsterne. Til forret blev der serveret suppe og frugtsalat samt en walldorfsalat.

Vi drak ikke vin , og kun jeg har Xiaohu's far drak en enkelt øl. Hovedretterne blev serveret pompøst med tallerkner tildækket af låg ( eller hvad det hedder) som tjeneren så fjernede ved serveringen. Flere af os havde bestilt noget 'beef-sterak' og det var nogle ordentlige klumper kalvefilet , med en enkelt asparges og et strejf af en gulerød.

Sjovt i den forstand , at dette var den kinesiske kostpyramide vendt på hovedet. Kineserne spiser kun lidt kød men mange grøntsager. Til bøfferne fulgte brun sovs, og det hele smagte udemærket, men det var alligevel lidt underligt , og som sagt ikke vores ønske, at spise vestlig mad på vores sidste aften i Xi'an. Til dessert blev der serveret is indlagt i æbler eller anden kunstfærdig anretning. Restauranten , servering og anretning mv var absolut i den eksklusive ende indenfor vestlige restauranter i Xi'an. Priserne var også derefter - 400 yuan pr kuvert, hvilket er et helt usædvanligt dyrt måltid i Kina. Vi var otte mennesker - så det blev en helt eksorbitant regning for denne sidste familiemiddag. Som vanligt - og som kinesisk gæstfrihed og traditioner foreskriver det det - betalte Yangzi og Xiaohu for hele herligheden.

I starten af august købte vi en madras 200* 180 (Airland) i Xi'an - pris 4.000 kr .
Vi betalte 2200 for transporten fra fabrik i Shenzhen til Tianjin og videre med skib til Danmark .
Overraskelsen kom dog ved import og fortoldning i Damark , som beløb sig til 4.000 kr inkl transport til vores adresse.
Madrassen ankom til Danmark omkring 1. okt . altså godt 8 uger efter vi købte den. Det tog lidt tid at få ordnet fortolding så vi fik den først leveret d. 7. okt. Pris ialt : 10.000 kr :-)
Den høje pris kommer først og fremmest af at vi betaler en min. pris selv om varen ikke fylder den plads som vi betaler for.