Med den financielle krises udvikling siden 2009, er debatten om Kina tydeligvis undergået en ændring. De ideologiske fordømmelser er gradvist blevet afløst af en mere pragmatisk holdning, hvor den tidligere bekymring for menneskerettigheder og tibetanerne, afløses af Kinas økonomiske betydning for vesten. Vi hører nu mere om kinesiske investeringer i Europa , end om undertrykkelse af den tibetanske buddhisme.
I aftes blev en Bogen ’De Fede År’ af Chan Koonchung anmeldt i 'Smagsdommerne ' på DR2. Det var vel meget betegnende for vor viden om Kina at den unge anmelder (30 årige Cecilie Lassen) intet havde fået ud af at læse bogen , men mere chokerende var det at høre at den voksne kvindelige journalist (!) Pernille Stensgaard fra Weekendavisen kunne betegne Kina som "et totalt knald i låget land". Dette havde vist sin baggrund i Kinas evne til at kontrollere nyhedsstrømmen og herunder udraddere 'Tian'an men' opstanden fra den kinesiske historieskrivning. Den mandlige anmelder Simon Andersen, kunne dog referere en af bogens hovedpointer - som bla. var spørgsmålet om hvorvidt det kinesiske politiske system på sine områder var bedre end det vestlige demokratiske system. Som konklusion på en kort diskussion om frihed i vestlig forstand kontra materiel velfærd , gyser anmelderne ved tanken om at skulle opgive den totale vestlige frihed i bytte for vælfærd. En påfaldende befriende latter omkring bordet, da man forsikrer hinanden om at i vesten ville vi aldrig opgive friheden for ussel mammon. endnu engang fik vi da slået fast at vesten højdepunktet af civilisation - og de andre er, om ikke dummere end os , så i det mindste ofre for undertrykkelse, ufrihed og manipulation.
Torsdag d. 14-16 juni var Kinas præsident Hu Jintao på statsbesøg i København. Det har været hårdt at høre yderfløjene (Enhedslisten og Dansk Folkepartis ) skingre automat reaktioner herpå. Som Søren Espersen fra der taler om Hu Jintao som diktator for et forbenet kommunistisk diktatur. Heller ikke pressen holder sig tilbage - og kæfter op om menneskerettigheder og Tibet, og syntes ikke at forstå hvad almindelig takt og tone kræver - og heller ikke hvad der tjener begge parters interesser bedst.
Kun fra en side har der lydt mere reflekterede holdning - nemlig Mogens Lykketoft , som forstår at man når længere ved at anerkende Kina resultater - som grundlag for videre diskussion - om det der nu syntes at optage danskerne mere ned brød på bordet ; nemlig vestlige værdier og vore normer for menneskelig frihed og rettigheder.
Information tirsdag - nu går snakke på at vi får for lidt ud af Hu Jintaos besøg. Således vil største delen af de 18 mia kr - være danske investeringer i Kina og ikke kinesiske investeringer i Danmark!
Ja det er da også for galt ...man beklager i avisen at Danmark ikke har været bedre til at tiltrække kinesiske investeringer ... nej det tror pokker ! Man kan vel ikke forlange at man både kan beklikke den Kinesiske regerings legitimitet, og så samtidgt tiltrække sig positiv opmærksomhed .. ! Vi er fandme svære at gøre tilpas .
Indtil for ganske få år siden var vores opfattelse af Kina og kineserne nok i høj grad præget af Mao tidens Kina, med partipropaganda, hysteriske massekampagner, Mao-kulten og en ideologisk og kulturel ensretning, som virkede meget fremmedartet og primitiv på mange vesterlændinge. Set fra vores hjørne af verden, var det svært at se hvad kommunismen havde bibragt kineserne andet end en fælles risskål og en ligelig fordeling af fattigdommen. Kiggede man lidt længere tilbage – mødte man et Kina under japansk besættelse og en årelang opslidende borgerkrig mellem KKP og Chaing Kai sheiks nationalister, som på sin side blot syntes at være den uundgåelige følge af et gammelt konservativt Kejserstyres endelig kapitulation i mødet med den overlegne vestlige kultur, i form af 1800 tallet europæiske imperialisme.
Jo Kinas historie – ikke mindst de sidste 150 år - er dramatisk og de kinesiske folks lidelser syntes ingen ende at have. Efter Mao tiden – kunne man fastholde dette billede af brutal undertrykkelse med historierne om et barns politikkens ulykkelige ofre. Med nedkæmpelsen af demokratibevægelsen og massakren på Den Himmelske freds Plads i 1989 , året hvor den Østeuropa aftvang sig kommunismens åg og favnede friheden, syntes Kina igen at stå på tabernes side, i den historiske kamp mellem frihed og undertrykkelse. Den kolde krig var slut – og det vestlige demokrati skulle nu gå sin forventede sejrsgang over den ganske verden, men Kina havde nu selv dømt sig uden for dette Historiens store møllehjul. Da vi I begyndelsen af 1990’erne så hører at Kina nu taler om ’markedsøkonomi med kinesiske kendetegn’ , havde de fleste vel kun en lettere hovedrysten tilovers for denne bizarre sammenblanding af kommunisme og kapitalisme. Undertrykkelsen var nu blot flyttet fra de åbne gader, og ind i de mørke fabrikshaller i det sydlige Kina, hvor kinesiske arbejdere (og børn!) knoglede dag og nat til sultelønninger.
Enkelte debattører og skribenter vågede dog allerede i midt 90’erne at spå at det 21. århundrede ville blive det asiatiske århundrede, ikke mindst på baggrund af det økonomiske mirakel som de ’Fire Tiger Økonomier’ (Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Singapore) havde oplevet siden 1970 ’erne. Men dette druknede vel i ting der var nærmere vores verden – Borgerkrigen i eks Jugoslavien, folkemord i Rwanda, EU integrationsprojektet, og i den hjemmelige andedam den stigende indvandring fra de krigshærgede nærområder.
Efter 9/11 2001 – kan man roligt sige at Kina, og Sydøst Asien for den sags skyld, lå langt uden for den dominerende dagsorden. Vesten var med 9/11 blevet angrebet og udfordret på de friheds idealer, som slyngelstater og muslimske mørkemænd fornægtede deres egen undertrykte befolkninger. Nu skulle slyngelstaterne væltes, demokratiet og frihed bringes til sejr – med våden i hånd, hvad enten de ville det eller ej.
Intet nyt fra Kina.. nå jo – undertrykkelsen havde nu fået en kulturel og religiøs dimension, repræsenteret ved en inkarnation af en Lama i flagrende gevandter, fra et område af verden som de færreste havde noget kendskab til – udover selvfølgelig Hollywoods betagende og tårevædende sentimentale fremstilling af de ædle og stirituelle munke på verdens tag; Tibet. På den vis var der intet nyt fra Kina, undertrykkelsen fortsatte, nu som et veritabelt folkemord på det fredselskende tibetanske folk.
Med finanskrisen gennembrud i slutningen af 00’erne, er Kina begyndt at tiltrække sig en opmærksomhed, som ikke alene handler om Kina’s undertrykkelse af egen befolkning, men nok så meget om hvad vi kan bruge Kina til og hvordan Kina kan hjælpe vores kriseramte økonomier.
Hvor Dalia Lama tidligere havde været selvskreven æresgæst ved enhver vestlig statsleders middagsselskab, så blev han nu ikke længere anset brugbar i forhold til vesten mindre ideologiske, men meget konkrete økonomiske problemer.
Hvor står vi så i dag? Der har vist aldrig været så meget Kina stof i medierne som i de sidste par år. Ja vel – hovedparten heraf handler fortsat om Kinesernes knægtelse af vestlige frihedsidealer, ikke mindst i f.h.t. de såkaldte systemkritikere, kunstnere, bloggere m.v. som anfægter Kinas politiske system .
Men ikke des tro mindre syntes der er været en stigende interesse for hvad det egentlig er som foregår i Kina, og ikke mindst hvad Kina udvikling i disse år kan betyde for os selv. En interesse som vel også blev vækket efter afholdesen af OL i Beijing 2008 og efterfølgende EXPO udstillingen i Shanghai i 2010. Her kunne Danmark fremvise sine innovative og kreative kompetencer med ’Den Lille Havfrue’ og vores cykelkultur! Omvendt er jeg ikke i tvivl om at de mange – statsledere, politikerne, erhvervsdelegationer og kulturfolk m.v. som i de senere år har besøgt Kina, har fået en oplevelse som ikke umiddelbart bekræftede det traditionelle billede af Kina, endsige mediernes almindelige dækning heraf.
So we have stayed a few days in Beijing. This time with a splendid view of the city from the 52. Floor in Beijing Jing Guang Center Recidence witch is located in the new financial center of Beijing at ring 2 east, just next to CCTV . This my 3. Morning overlooking the city from east to west, and it is just another sunny day and blue sk, and high visability.
Sunday we visited the National Historical Museum next to Tian an men square. Apart from that we havent been so much around as it takes a little time to get aquinted to the rather hot climate here.
Yesterday I gave an interview to Mr Zheng from China International Radio, his program is called "Voices from abroad" and we talked about my experiences in China, and my view on Chinas developments and so. Our conversation lasted for 3 hours and even more remarkable my wife was quirt during all this time :-) I was most impressed about the journalist very fluent English and disappointed about my own oral ability. Mr. Zheng had the view that chinas development was going too fast and that's they better slow down and pay more attentions to how the chinese shall enjoy leisure time ... Zheng himself had found an enjoyment in good wine. Well i could suggest him to go to Denmark if he wants to see how people enjoy life. But ha also been to Africa, and was very am mazed about how the poor people here were still dancing and singing although they had no material goods whatsoever. We also discussed the political system in the west versus the political system in China , and I found myself not to be a strong advocate for the former. Our talk was very inspiring for me , and gave many good idears for my further work on my China history book.
See you later ....
Interview on China International Radio
Being in China this summer one cant help thinking about the writings at home , about the poor chinese people and their lack of freedom.
Being around cities like Beijing, Xiaogan and now Wuhan, its very hard to see this lack of freedom. One thing is traffic here. As populations is plentifull so is trafic, or rather the chaos of cars, truck , busses, motorbikes and people who travels the streets in China. Here you cant see any rules or any law who in any way put restriction on peoples freedom to do excactely as they like. If any law governs the street here it is : im bigger then you , so I go first and you better stay aside! Actually many drivers here seem to lack any basis understanding of trafic , except for their own individual need to get ahead.
And then , in the China Daily yesterday , they tell about restrictions on trafic. In Guangzhou they have now put a limmit to the amount of car licenses given to new car owners. So far 1000 new cars have been registred every month! That gives more than 300.000new cars a year. Now this will be limited to 10.000 new cars a month . The distribution of these new car plates will be given partly by a lottery system .
So yes , it is very right , personal freedom is under political regulation here in China ;-)
You can hear my interview with China International Radio at
http://english.cri.cn/8706/2012/07/11/2422s711265.htm
I m sorry for my somehow poor english here ;-)
For sinful smokers like me the big cities of China have become like America or Europe for that sake : smoking and having coffee or a beer at the same time has become quite difficult . Two years ago one could still argue that you would go to china for a little freedom as being. A smoker.
It isn't so anymore . In smaller cities it is no problem freedom Prevails.
Kunming 28 juli 2012
After four weeks travelling in china, from Beijing to Xiaogan, Wuhan, Xian and now in Kunming in the south western province of Yunnan, I do have to change some of my impressions from earlier visits to China.
First thing is about dirt and rubbish. Travelling the big cities of the coastal provinces and mainly staying in the city centres , the modern cities, the new subways and airports etc, I always found these areas to be so clean and very weel maintained. This is certainly not the case, as soon as one leaves the main roads and goes down the old not fashionable Hutongs in Beijing or where ever you go in the other cities we visited this year.
We went from Beijing to Xiaogan with fast train, an 8 hour trip and not so fast, 150 km / h . But the train was only tree years old, and although this was confirmed by several people on train, I still couldn't believe it. To me it looked like being at least 10 if not 15 or more years old. Well the ride itself was very comfortable and service fine, but the train look old , and it comes down to lack of maintenance.